Dojo Portæt, Goninkan: Vejle Kendoklub Afsnit 1
Ældre: Fjerde yngres
Befolkning: 3
Medlemmer antal: 3 mænd
Træner antal: 1
Hjemmeside: http://www.kendosyd.dk/begyndivejle
Træning Frekvens: 1 gang hver uge
Træning Niveau: mudansha og yudansha blanding
Chefinstruktør
Martin Polansky er træner for Vejles Goninkan kendo klub. Oprindeligt fra Tyskland, flyttede han sammen med sin kone til Danmark i 2006. Han begyndte med kendo i Stuttgart i 1998, efter at have trænet karate og judo som barn og ung. “Jeg havde på det tidspunkt ikke dyrket noget sport i flere år, så jeg syntes at jeg trængte til noget. Jeg vil gerne prøve en martial art igen, og kendo lød spændende”. Kendo tiltrak ham især på grund af at det er en våben stilart. Da Martin så kom til Danmark, trænede han i Odense. “Jeg mødte jo Yukio og David her, og det var en meget sjov, men også hård tid, da deres niveau var meget højere end min. Og så fandt jeg også hurtigt ud af, hvor lille kendo er i Danmark.”
Vejles klub Goninkan grundlagde Martin i 2011, det samme år som Yukio Kato oprettede Nordfyns Goshikan. “Yukio havde skubbet mig ‘blidt’ i den retning, jeg havde nok ikke selv fået lysten til at gøre det. Der var to kendoka fra Århus som jeg grundlagde klubben med, så det hjalp meget at jeg ikke var helt alene om det.” Klubben er en af de mindste i Danmark, men har en god stemning og gejst, og flere nuværende eller tidligere medlemmer af landsholdet har haft deres første træning i Vejle.
Martin’s favorit waza er kote nuki men. Han har haft mange gode oplevelser gennem årene, som at vinde en kyu mesterskab i sin klub i Stuttgart, sin første sommerlejr omkring 2009, og så sommerlejren med Kamei sensei i 2019. ”Min første sommerlejr var noget specielt. Der var to senseis fra Japan der stod for træningen. Vi havde det meget sjovt i pauserne og om aftenen, det er det jeg husker mest. Men sommerlejren 2019 var helt klart den som har givet mig mest rent kendomæssigt.”
Hans ønsker for fremtiden er at komme i bedre fysisk form, bestå yondan og se sine elever klare sig godt.