Tilbage til Alle begivenheder

Generalforsamling

Alle medlemmer af DKF er velkomne. Hver klub har én stemme. Mødet er både virtuel og fysisk i Odense.

Bestyrelsen håber mødeformatet vil inspirere alle der har lyst eller er nysgerrige til, at deltage i generalforsamlingen.

Tilmelding sker til secretary@kendo-dkf.dk senest 18. marts 2024. I bedes oplyse hvor mange deltagere i bliver og hvilken klub i er fra.

Alle klubbestyrelser bedes også udpege en talsperson for deres klub og udpege hvem der har stemmeret for klubben.

Har klubberne punkter til dagsorden, skal de være DKF i hænde senest 14 dage før mødet

Hermed udsendes dagsorden til DKF ordinære generalforsamling.
Datoen er lørdag, den 30. marts 2024 kl. 12.30.
Stedet er Dynasty Buffet, Gravne 2A, Odense C


Foreningens vedtægter vedrørende ordinær generalforsamling.


Stk. 1 Generalforsamlingen er DKF’s højeste myndighed.
Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i februar/marts måned. Der indkaldes med mindst 4 ugers varsel med angivelse af dagsorden til formanden i medlemsklubberne.
Stk. 3 En klub har kun stemmeret hvis, den senest på forsamlingsdagen har betalt forefaldet kontingent. Hver klub har en (1) stemme ved generalforsamlingen. Generalforsamlingen forbliver virksom, uanset om en klub udebliver. Der stemmes ikke ved fuldmagt.
Stk. 4 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før forsamlingen.
Stk. 5 Indkommende forslag afgøres med simpelt flertal, ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager, dog ikke forslag vedrørende vedtægtsændringer. Ved stemmelighed forkastes forslaget.
Stk. 6 Generalforsamlingen ledes af en dirigent.


Dagsorden

  • Valg af dirigent, referent, samt stemmetællere.

  • Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

  • Gennemgang og godkendelse af regnskab for det forløbne år.

  • Behandling af indkomne forslag.

    • Behandling af forslag om at ændre vedtægterne ved en senere ekstraordinær generalforsamling.

    • Accept fra GF at vi vælger 2 observatører til bestyrelsen som efter vedtægtsændringen kan indgå i bestyrelsen

  • Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år. Herunder fastsættelse af kontingent

  • Valg af formand.

  • Valg af næstformand.

  • Valg af kasserer.

  • Valg af sekretær.

  • Valg af menigt bestyrelsesmedlem.

  • Valg af suppleant til bestyrelsen.

  • Valg af revisor.

  • Eventuelt.

  • Afslutning.

Link til mødet vil blive postet til Blog og Nyhed på lørdag.


Med venlig hilsen
DKF bestyrelses


Tidligere begivenhed: 16. marts
Seitei Iai og Jodo Seminar og Graduering
Senere begivenhed: 6. april
Goshicup Dan Taikai