Foreningens vedtægter vedrørende ordinær generalforsamling.
Stk. 1 Generalforsamlingen er DKF’s højeste myndighed.
Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i februar/marts måned. Der indkaldes med mindst 4 ugers varsel med angivelse af dagsorden til formanden i medlemsklubberne.
Stk. 3 En klub har kun stemmeret hvis, den senest på forsamlingsdagen har betalt forefaldet kontingent. Hver klub har en (1) stemme ved generalforsamlingen. Generalforsamlingen forbliver virksom, uanset om en klub udebliver. Der stemmes ikke ved fuldmagt.
Stk. 4 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før forsamlingen.
Stk. 5 Indkommende forslag afgøres med simpelt flertal, ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager, dog ikke forslag vedrørende vedtægtsændringer. Ved stemmelighed forkastes forslaget.
Stk. 6 Generalforsamlingen ledes af en dirigent.
Dagsorden
Valg af dirigent, referent, samt stemmetællere.
Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
Gennemgang og godkendelse af regnskab for det forløbne år.
Behandling af indkomne forslag.
Dansk kendo udvikling og DKFs ansvar/DKFs måde (Shushikan)
Teknisk komité Besøge til Alle Klubber (Kilikai)
Forbunds økonomi og ændringer til medlemskontigent (DKF)
Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år. Herunder fastsættelse af kontingent
Valg af formand. (Jens genopstiller, Momo opstiller)
Valg af næstformand. (Adam genopstiller)
Valg af kasserer. (Jesper genopstiller)
Valg af sekretær. (??)
Valg af menigt bestyrelsesmedlem. (Jørgen opstiller)
Valg af suppleant til bestyrelsen. (??)
Valg af revisor.
Eventuelt.
Afslutning.
Link til mødet vil blive postet her inden mødet. Der er også mulighed at deltage fysisk i Brændgårdvej 103, 7400 Herning