Turneringssystem
Kampe afvikles i et traditionelt turneringssystem med puljekampe, udskilningsrunder, kvart-, semi- og finalekamp.
En kendo kamp i en turnering kaldes en SHIAI og vare op til 5 minutter eller til en kæmper får 2 point.
Hvis der ikke er et resultat efter 5 minutter er er kampen uafgjort (HIKEWAKE). Hvis der skal være en vinder går kampen i ENCHO (overtid), efter en kort pause og fortsætter indtil en kæmper får et afgørende point.
En turnering har typisk 3-4 baner kaldet SHIAIJO. Ved KAMIZA opholder æresdommer, dommerstab, turneringsledelsen og VIP sig under turneringen.
Opstillingskategorier
Til EM er det muligt at opstille i følgende kategorier:
Junior (14-17 år) individuel og hold
Kvinder individuel og hold
Herre individuel og hold
Til VM er det muligt at opstille i følgende kategorier:
Kvinder individuel og hold
Herre individuel og hold
Der er ingen junior katagori ved VM
Dommere og point
En shiai dømmes af 3 dommere (Shinpan) der består af:
En hoveddommer (shu-shin)
To underdommere (fuku-shin)
For at få point (ippon) skal en deltager ramme et af følgende pointområder:
Hoved (men), Hals (tsuki), Venstre underarm (kote) eller Maven (dou) med ki ken tai no ichi
Der er ingen elektronisk system til at vurdere om en deltager rammer et pointområde. Point-givning sker udelukkende på en subjektiv vurdering, hvor alle tre dommere skal være enige.
For at få point, skal oplægget til et angreb indeholde korrekt holdning, fodstilling og vilje til angreb.
Man skal råbe og stampe i jorden, samtidig med at man rammer et pointområde. Denne del hedder ki ken tai no ichi eller på dansk at sjæl, sværd og krop skal være ET.
Her efter skal afslutningen på angrebet være korrekt.
Alle kriterierne samlet skal vise at angrebet var en bevist handling, på baggrund af den aktuelle situation og med den rigtige teknik.
Systemet umuliggør at en tilfældig berøring med sværdet tæller som et point.
Shinpan tildeler et helt point til kæmperen der laver ippon. De kan også give strafpoint (hansoku) hvis en deltager laver en strafbar handling, som at sætte en fod ud af ringen, hænge på modstanderen eller hovere/triumfere over for modstanderen eller en dommer.
Kæmperne er markeret som enten RØD eller HVID kæmper og når der gives point hæves flaget på den kæmper som dommeren mener skal ha ippon.
Hvis de andre dommere er uenige flager de på krydser foran sig mens kampen pågår.