Vedtægter

 § 1 Navn og hjemsted

Stk. 1 Forbundets navn er Dansk Kendo Forbund (DKF) Stiftet den 12. januar 1987.

Stk. 2 Forbundets hjemsted er hos den fungerende sekretær eller formand.

Stk. 3 Forbundet tilstræber medlemskab af Europæisk Kendo Forbund (EKF) og her igennem, Internationalt Kendo Forbund (FIK). Optaget den 25. Maj 1988 på EKF's generalforsamling i Seoul, Syd Korea.

§ 2 Formål

Stk. 1 Forbundets formål er: a) At fremme, udvikle og udbrede kendskabet til Kendo, Iaido og Jodo i Danmark. b) At støtte initiativer og arrangementer inden for DKF og dets medlemsklubber.

Stk. 2 Forbundet tilbyder frivilligt folkeoplysende forbundsarbejde efter folkeoplysningsloven.

Stk. 3 Forbundets virksomhed er almennyttig og åben for enhver, som tilslutter sig forbundets formål.

§ 3 Generelle vedtægter

Stk. 1 De lovmæssige organer er: a) Generalforsamlingen. b) Bestyrelsen. c) Teknisk komite

Stk. 2 Det officielle sprog for udgående post i DKF er dansk og engelsk.

§ 4 Forbundets drift

Stk. 1 Forbundets drift finansieres ved kontingenter samt ved tilskudssøgning ved fonde, selskaber, foreninger, virksomheder m.m.

Stk. 2 Forbundet modtager ikke økonomisk støtte i kommercielt øjemed.

Stk. 3 Et eventuelt overskud skal tilfalde forbundets anvendelse inden for loven rammer.

§ 5 Optagelse som medlem

Stk. 1 DKF optager klubber efter fremsendt ansøgning til formanden eller sekretæren. Såfremt bestyrelsen i DKF ikke kan godkende en ansøgning, behandles ansøgningen på næste generalforsamling.

Stk. 2 Medlemmer af DKF er forpligtet til at overholde forbundets love. DKF's generalforsamling, kan anerkende midlertidigt medlemskab for en periode af 1 år. Efter denne periode bestemmer generalforsamlingen enten at nægte medlemskab på særlig begrundelse, om hvilke ansøgeren skal informeres eller acceptere ansøgningen som permanent medlem. DKF's medlemmer er forpligtet til at overholde EKF's love.

Stk. 3 En klub er først gyldige medlem, når den har betalt et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves årligt.

Stk. 4 Et medlem betragtes som udmeldt, når den pågældende har indsendt et brev herom til DKF's postadresse.

Stk. 5 Efter indstilledes fra bestyrelsen kan en person blive valgt til æresmedlem af DKF ved en generalforsamling. Personen der igennem en længere årrække har bidraget væsentligt til DKF's udvikling kan indstilles til æresmedlem. En person kan kun blive valgt ved enstemmigt flertal. Et æresmedlem har taleret på en generalforsamling. Æresmedlem skal ikke betale kontingent. For at ophæve en persons æresmedlemskab kræves enighed, dvs., der er vetoret. Denne vetoret gælder dog ikke for det æresmedlem som sagen vedrører.

§ 6 Udmeldelse, eksklusion af medlemmer

Stk. 1 Udmeldelse af DKF skal varsles med 3 måneder og skal ske til DKF's postadresse. Skal en klub udmeldes, skal der vedlægges et bilag med attesteret referat fra bestyrelsesmødet eller fra den generalforsamling, der i den pågældende klub har vedtaget udmeldelsen.

Stk. 2 Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem, hvis f.eks. dette måtte blive straffet for vold, grov legemskrænkelse el. lign.

Stk. 3 Generalforsamlingen kan ligeledes ekskludere et medlem ved grov illoyalitet overfor forbundet.

Stk. 4 Ved generalforsamlingen, hvor en eksklusion er på dagsordenen, skal samtlige bestyrelsesmedlemmer samt det medlem, der er indstillet eksklusion, underrettes senest 8 dage inden mødet. Dette skal ske skriftligt. På mødet har det indstillede medlem ret til at fremføre sine synspunkter.

§ 7 Ordinær generalforsamling

Stk. 1 Generalforsamlingen er DKF's højeste myndighed.

Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i februar/marts måned. Der indkaldes med mindst 4 ugers varsel med angivelse af dagsorden til formanden i medlemsklubberne.

Stk. 3 En klub har kun stemmeret hvis, den senest på forsamlingsdagen har betalt forefaldet kontingent. Hver klub har en (1) stemme ved generalforsamlingen. Generalforsamlingen forbliver virksom, uanset om en klub udebliver. Der stemmes ikke ved fuldmagt.

Stk. 4 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før forsamlingen.

Stk. 5 Indkommende forslag afgøres med simpelt flertal, ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager, dog ikke forslag vedrørende vedtægtsændringer. Ved stemmelighed forkastes forslaget.

Stk. 6 Generalforsamlingen ledes af en dirigent.

§ 8 Dagsorden for generalforsamling

Stk. 1 Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

  • Valg af dirigent, referent samt stemmetællere.

  • Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

  • Gennemgang og godkendelse af regnskab for det forløbne år.

  • Behandling af indkomne forslag.

  • Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år. Herunder fastsættelse af kontingent.

  • Valg af formand.

  • Valg af næstformand.

  • Valg af kasserer.

  • Valg af sekretær.

  • Valg af suppleant til bestyrelsen

  • Valg af revisor.

  • Eventuelt.

  • Afslutning.

§ 9 Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fastsætter skriftlig begrundet anmodning om det overfor formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet formandens kundskab.

Stk. 2 Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§ 10 Bestyrelsen

Stk. 1 Forbundets daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, foruden formanden bestående af 5 medlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en et-årlig periode.

Stk. 2 Bestyrelsen leder forbundet i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk. 3 Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk. 4 Formanden - og i dennes fravær næstformanden - indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelsen sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst 3 medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det over for formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.

Stk. 5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når der er 3 bestyrelsesmedlemmer inklusiv formanden er til stede.

Stk. 6 Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende.

Stk. 7 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 8 Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

a) Medlemmer af bestyrelse, fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til forbundet, eller som kontrollerer udlejer af lokaler m.m. til forbundet, samt

b) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til forbundet, eller som kontrollerer udlejer af lokaler m.m. til forbundet, samt

c) Ejere af lokaler m.m. der udlejes til forbundet. Ovenstående habilitetsregler gælder ikke fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er almennyttige, og hvis hovedformål er at stille faciliteter til rådighed for børn og unge.

§ 11 Bestyrelsens arbejde

Stk. 1 Bestyrelsens arbejder som følger:

a) Formanden er DKF's ansigt ud ad til. Han skal varetage opgaveløsning/uddelegering og skal overse alt kommunikation ud og ind af forbundet. Formanden har også ret til at overse alle arrangementer i DKF.

b) Næstformanden er formandens stedfortræder.

c) Kassereren varetager forbundets økonomi og har ret til at se alle økonomiske aspekter i DKF.

d) Sekretæren varetager fordeling af post, udfærdigelse af referater.

e) Revisoren skal revidere det årlige regnskab inden generalforsamlingen.

f) Supplanten er stedfortræder til bestyrelsesmøder, hvor et øvrig medlem må udeblive.

§ 12 Teknisk komite

Stk. 1 Teknisk komite (TK) bliver udvalgt og sammensat af bestyrelsen. Kandidaterne til TK skal findes blandt de højest graduerede i Danmark.

Stk. 2 Kendo, Iaido og Jodo har hver sin tekniske komite.

Stk. 3 Teknisk komite har ansvaret for at tekniske, herunder gradueringer, uddannelse af dommere og instruktører.

Stk. 4 Bestyrelsen kan indkalde Teknisk komite til møde, når de finder det passende. Teknisk komite skal varsles skriftligt senest 2 uger forinden.

§ 13 Gradueringer

Stk. 1 1. Kyu gradueringer foretages af DKF's Tekniske komite (Tk) og eller af en Tk udpeget person.

Stk. 2 Alle der er gyldigt medlem af en klub i DKF kan deltage i DKF's gradueringer.

Stk. 3 Gradueringer til og med anden (2.) Kyu varetages af de enkelte klubber.

Stk. 4 Første (1.) Kyu til 8. Dan gradueringer følger EKF's regler om gradueringer.

Stk. 5 Kyu gradueringer opnået i udlandet kan godkendes af Teknisk komite.

Stk. 6 Gradueringsgebyr for 1. Kyu og Dan gradueringer, der foretages i Danmark, fastsættes af DKF og tilfalder DKF. Gradueringsgebyr for lavere Kyu grader fastsættes af de enkelte klubber og tilfalder disse.

§ 14 Regnskab og revision

Stk. 1 Forbundets regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2 Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.

Stk. 3 Forbundets regnskab føres af kassereren, der tillige fører forbundets medlemsregister.

Stk. 4 Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.

Stk. 5 Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.

Stk. 6 Regnskabet skal underskrives af kassereren og revisoren.

Stk. 7 Ved samlede tilskud på under kr. 50.000,- revideres regnskabet af den af generalforsamlingen valgte revisor. Den valgte revisor må ikke være medlem af bestyrelsen eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn med nogle af bestyrelsesmedlemmerne.

Stk. 8 Ved samlede tilskud på kr. 50.000,- eller derover revideres regnskabet af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor eller registreret revisor.

§ 15 Tegningsret

Stk. 1 Foreningen tegnes af formanden og kassereren for bestyrelsen i forening eller ved en af disses forfald af formanden eller sekretæren i forening med to bestyrelsesmedlemmer. § 16 Hæftelse

Stk. 1 Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

Stk. 2 Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§ 17 Vedtægtsændringer

Stk. 1 Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

Stk. 2 Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§ 18 Opløsning af forbundet

Stk. 1 Opløsningen af forbundet kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.

Stk. 2 Ved opløsning tilfalder forbundets aktiver en af generalforsamlingen udpeget hjælpeorganisation, efter den opløsende generalforsamlings nærmere bestemmer.

Vedtaget på Dansk Kendo Forbunds stiftende generalforsamling den 12. januar 1987 med seneste ændring af i 2006

- oo0oo -